Hvalsafari i Naturpark Lillebælt

Der er flere årsager til, at GoSail ligger i Middelfart. Én af dem er, at det omkringliggende farvand er en del af Naturpark Lillebælt. Det dybe Lillebælt med sine høje skrænter, smukke kystlinjer og flotte øer, giver en unik mulighed for at opleve naturen fra en side det ikke er alle forundt.

Naturpark Lillebælt huser verdens største population af hvaler, nemlig marsvinet. En lille delfin-lignende hval, der lever og yngler i Lillebælt. Med vores kendskab til området og agile både, som hurtigt kan komme omkring, er der næsten garanti for at spotte rygfinner, når de små hvaler skal op til overfladen for at trække luft. Marsvin kommer i mange størrelser, og er man heldig kan I opleve en mor med en kalv eller to, der leger i vores strømfyldte farvand.

Pris

  • Lille RIB med plads til op til 6 personer: 3.500 kr. eks. moms / 4375 kr. inkl.moms pr. time.
  • Stor RIB med plads til op til 12 personer: 4.500 kr. eks. moms /  5625 kr. inkl. moms pr. time.

Ved disse ture kan I være op til 6 eller 12 personer pr. båd – alt efter hvilken RIB, I ønsker. I køber således hele båden i en time.

En særlig oplevelse

Vores hvalsafari er en unik mulighed for at opleve vandet og dyrelivet i Lillebælt. Turene foregår i et roligt tempo, der giver dig tid og ro til at opleve marsvinene og den smukke natur.

På vores hvalsafari sejler vi efter Naturpark Lillebælts code of conduct for at passe bedst muligt på marsvinene – læs mere om dette nederst på siden.

Program

  • Velkomst og kort sikkerhedsinstruktion samt udlevering af redningsveste. Deltagerne stiller selv med tøj til vejret.
  • Vi sejler afsted.
  • Tur rundt i Lillebælt, hvor vi spotter efter marsvin.
  • Evt. forplejning. Vi tilbyder tilkøb af varme og kolde drikke samt prisvindende romkugler, sandwich eller andet (skal bestilles på forhånd).
  • Retur til Middelfart Marina.

Ruten

På disse ture sejler vi rundt om Fænø og videre rundt i Lillebælt. Denne rute byder på betagende landskaber og rig mulighed for at spotte marsvinene, der ofte svømmer i disse farvande.

Det praktiske

Turene har afgang fra Middelfart Marina med mødested ved Østre Hougvej 108. Turene varer 1 time.

Når I tager på en hvalsafari hos GoSail, vil alle gæster blive forsynet med redningsveste. Ellers skal I blot være klædt på efter vejret, men husk, at på vandet er det et par grader koldere og måske lidt mere vind.

Marsvin i Naturpark Lillebælt.

Foto: Visit Middelfart

Code of conduct

Tager du på hvalsafari eller generelt RIB-tur med os i Naturpark Lillebælt kan du være sikker på, at vi passer på havets beboere. Vi er nemlig opmærksomme på, at undervandsstøj fra både har indflydelse på deres adfærd og fødesøgning – derfor følger vi Naturpark Lillebælts code of conduct.

For at sikre marsvinenes trivsel sænker vi farten og undgår at sejle direkte mod dem. Vi følger deres retning for at give dig mulighed for at opleve dem uden unødig stress. Derudover overholder vi alle fartbegrænsninger og lovgivning for sejlads på Lillebælt, herunder regler om hastighedsbegrænsninger langs kysterne og i Fænøsund.

Du kan læse mere om code of conduct lige her

Få et uforpligtende tilbud på en hvalsafari i Naturpark Lillebælt

Vores dygtige medarbejdere sidder altid klar til at rådgive og besvare eventuelle spørgsmål. Udfyld formularen her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.