RIB tur

Stor RIB nye veste

GoSail ejer flere store gummibåde ”RIB’s”  af forskellige størrelser. En RIB er en gummibåd med fast bund og sæder, for eksempel som den du ser på billedet. Fælles for dem alle er at de er godkendt til events og persontransport, og de spænder fra 130hp til 600hp, og kan således sejle med en fart på op imod 90 km/t. Vi har både som kan sejle med mellem 4 og 12 personer af gangen.

Hvor sejler vi?

Vi tilbyder RIB ture i rigtig mange kystbyer i Region Syddanmark, så næsten uanset hvor du kunne tænke dig at sejle en tur, er det muligt at leje vores RIB båd med skipper. Ofte laver vi RIB ture i Vejle, Horsens, Fredericia, Kolding og selvfølgelig i Middelfart. Men vi kommer gerne til dig med vores RIB.

Det perfekte afbræk i en lang mødedag

Kom på vandet og få vind i ansigtet, klaret hjernen og send tankerne ‘helt ud i det blå’.  

Vi kan lægge til ved flere konferencehoteller eller mødelokaler langs Lillebælts kyst samt ved Kolding fjord, Vejle fjord mv., så det er nemt at hoppe om bord.

Brug en time på en hurtig tur. I kan også tage frokosten eller eftermiddagskaffen med på turen, og så kaster vi anker mens I nyder det.

Brug båden som mødelokale

Det er også muligt, at ‘tænke ud af boksen’ og være kreativ når det traditionelle mødelokale skiftes ud med båden. Læs mere her

RIB turene kan tage udgangspunkt i persontransport fra A-B, hvis I for eksempel har firmadomicil eller er på konference på et hotel ét sted og skal besøge en restaurant eller en attraktion et andet sted. Vi sejler gerne i vores RIB enten blot den ene vej eller tur/retur.

Eller måske I har et event på land, hvor I tilbyder forskellige aktiviteter, hvor vores RIB er en af aktiviteterne. Således kan RIB turen gå på skift mellem flere grupper hen over nogle timer.

Dansk Industri, Emma Juul Hansen – konference på Sinatur Storebælt

GoSail er absolut noget der skal prøves. I sammenhæng med et seminar bestilte vi en tur med GoSails RIB både og det var uden tvivl en beslutning vi ikke fortryder. Alle hos GoSail har været dybt professionelle, og givet os den bedste 1,5 time med vind i håret og fart over feltet. En klar anbefaling til GoSail!

En tur med en sjov og lærerig quiz

Fælles for vores RIB ture er, at det er en naturoplevelse eventuelt kombineret med en hurtig tur med vind i ansigtet. Vi tilbyder gerne kultur- og naturfortællinger undervejs når RIB turen foregår i Naturpark Lillebælt. For eksempel kan turen gå henover Marens Hul. RIB turen kan samtidig benyttes til et kig på marsvin, som der findes verdens største koloni af i Lillebælt.

Skal I udfordres på turen så book på forhånd en quiz. Det er selvfølgelig helt gratis og ganske sjovt. Ved du fx. hvem der er hovedpersonen i sagnet om klokkedybet?

Vi har også mulighed for at bruge bådene til forskellige vandaktiviteter, herunder: vandski og badering ect. Læs mere via linkbillederne herunder.

Garanti for en god oplevelse

Der er altid garanti for en sublim oplevelse, uanset om det er det ene eller det andet formål. Disse RIB ture kan foregå overalt i Danmark, og bådene kan sejle i alt slags vejr. Er vejret mindre godt kan vi tilbyde sejlertøj til jer.

Hvor mange eller hvor få kan I sejle?

GoSail ejer flere RIB’s  af forskellige størrelser. Fælles for dem alle er, at de er godkendt til events og persontransport, og de spænder fra 130hp til 600hp. Vi har både som kan sejle med mellem 4 og 12 personer af gangen og med en fart på op imod 90 km/t. Der er altså mulighed for at sejle med rigtig mange mennesker i forskellige tidsmæssige set-up.

Hvor lang tid anbefaler vi til RIB turen?

Vi tilpasser tiden efter jeres behov, og det kommer lidt an på hvor turen sejles fra og til samt formålet.

Er det en højhastighedstur I ønsker, vil der mange steder være nogle lokale hastighedsbegrænsninger, som vi lige skal ud af. Her anbefaler vi ofte minimum en time. 

Er det en hyggetur med indlagte højhastigheds-passager samt en pause til forplejning, foreslår vi 2 timer.

Skal I også ud og have fart over feltet og vind i ansigtet?

Bliv ringet op eller send os en forespørgsmål ved hjælp af formularen nederst, så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vandski / Badering / SUP / Kajak

GoSail råder over en del ”vandlegetøj”. Vi har en flåde af RIB både som kan bruges til at trække vandski og baderinge, derudover kan vi stille våddragter og redningsveste til rådighed for deltagerne. Vi arrangerer også SUP (Stand up Padling) samt kajakture og kurser.

En dag med aktiviteter på vandet

Skal det være en hyggelig dag, hvor der er mulighed for at prøve forskellige aktiviteter med udgangspunkt i vandet, så er dette måske noget for jer. Her kan det være medarbejdere alene eller sammen med ledsager eller måske hele familien.