“Med baggrund i en usædvanlig travl sæson, med stort pres på personalet, besluttede vi at fejre de gode resultater med en personaledag med gode, fælles oplevelser. Samtidig ville vi gerne sætte fokus på, hvor svært, men også vigtigt, kommunikation og samarbejde er, dels i kraft af vores forskellige personprofiler – dels når vi er under pres, som vi har været i år” – Lars Højsgaard, Adm. direktør i PLUS A/S.
PLUS var allerde bekendt med Betina fra KAR+CO fra deres arbejde med ledergruppen, så de bad hende om at facilitere og binde dagen sammen. Hun introducerede alle medarbejderne i PLUS til DiSC personprofilerne. Derefter lavede de nogle øvelser, der gav alle AHA-oplevelser i forhold til egne profiler, kollegaernes profiler og ikke mindst virksomhedens sammensætning af profiler. Betina introducerede PLUS til, hvordan man kommunikerer og går til samarbejde med en kollega, med en bestemt personprofil. Endelig fik virksomheden sat hele organisationen i gang med konkrete idéer til forbedringer, som de kunne iværksætte for at komme bedre igennem endnu en travl sæson.
“Efter frokost fik vi via træning og kapsejlads med GoSail, virkelig syn for hvor svært det er at kommunikere og frem for alt at kommunikerer klart under pres. I sejlbåden kan det være en fordel at bemande de forskellige arbejdsopgaver i forhold til medarbejdernes profiler. Der kom fokus på forandringsparathed, når vinden skiftede, hvilket afledte at strategien måtte ændres, og af og til gjorde konkurrenterne heller ikke som vi havde ønsket/forudset. Umiddelbart før de sidste to sejladser fik alle både besked om en ”organisationsændring”, så deltagerne blev tvunget til at bytte om på arbejdsopgaverne. Det fremgik tydeligt af de efterfølgende sejladser, hvilke af de deltagende både, der bedst formåede at absorbere ændringen og via klar og tydelig kommunikation og godt samarbejde, hurtigt fik løst den nye udfordring.
Talte alle om bord et fælles sprog? Blev der taget hensyn til de forskellige profilers behov for uddybning eller ikke?
Vi er meget tilfredse med den professionelle afvikling af sejladsen. Instruktørerne på bådene var dygtige til at inddrage formiddagens øvelse i sejladsen og drage paralleller til vores daglige arbejde.
Alt i alt en super lærerig dag, som gav os en meget større indsigt i hinanden og måden vi hver især skal kommunikere og samarbejde optimalt.
Dermed blev en meget lærerig dag godt bundet sammen og alle medarbejdere gik hjem med nye brugbar viden om sig selv og kollegerne. Det var en god oplevelse at sejle og den sluttede perfekt med madlavning og fællesspisning. Der var god stemning hele vejen rundt morgen efter!”.
Lars Højsgaard, Adm. direktør i PLUS A/S